Glyngøre Shellfish



Fri fragt og med kølekasse
Friske fisk og skaldyr
leveret ved din dør
Læs mere..

0Antal i kurven
Indkøbskurv subtotal: 0,00 DKK

Mouclade (Gratinerede muslinger)

 

1 stor dåse limfjordsmuslinger naturel (1 kg) eller der kan naturligvis også bruges friske muslinger 3 store skalotteløg, hakkede

2 dl tør hvidvin (husk at nyde et glas hvidvin mens du laver maden)

1 bæger crème fraiche (eller piskefløde)

 

Peber fra kværn

Hvidløg eller karry

Rasp eller knuste tvebakker

 

Sauter skalotteløgene i lidt olivenolie. Tilsæt lagen fra muslingerne. Hæld også hvidvinen ved og lad denne blanding koge ind i cirka 10 minutter.

Tilsæt fløden og lad det koge ind til det tykner.

Fjern i mellemtiden skægget fra muslingerne. Anbring disse i et smurt, ovnfast fad.

Krydr den indkogte sauce med peber fra kværn samt presset hvidløg efter smag. Der skal ikke saltes, da muslingevæden allerede er ret salt.

Hæld denne sauce over muslingerne i fadet. Drys rasp af knuste tvebakker over.

Lad retten gratinere i 15-20 minutter ved ca. 225 grader.

 

Praktisk tip: Hvis man ikke er så vild med hvidløg, kan man i stedet krydre med karry, men husk i så fald først at 'brænde karryen af' i lidt varmt fedtstof.